Motionscenter

Vores motionscenter er populært blandt Vindingeborgerne. Pt. har vi mere end 350 medlemmer og der er en pæn aktivitet i vores lokaler, som findes i forlængelse af Vindingehallen

Vores motionscenter

Åbningstiderne er 5:00 – 23:00 på alle årets dage.

Placeringen ved hallen giver optimale parkeringsmuligheder og man kan desuden benytte omklædningsfaciliteterne.

Adgang til både motionscenter og omklædning kræver en adgangsbrik, som udleveres ved abonnementsoprettelse. Adgangsbrikken er personlig (må IKKE deles med andre) og genaktiveres, hvis medlemsskabet genstartes efter ophør – så man bør gemme sin brik selv når abonnementet udløber – se mere om adgangsbrikken på administrations-siden.

Vores instruktører i motionsafdelingen har alle gennemgået den fulde fitness-instruktør-uddannelse og har dygtiggjort sig gennem andre kurser. Vores frivillige sørger for at holde faciliteterne i orden. Oplever man maskiner, der ikke er fuldt funktionsdygtige bedes man rette henvendelse til motionsudvalget.

Alder

Bemærk at man skal være mindst 15 år for at træne selvstændigt i motionscenteret. Vi tillader dog at 13-14-årige kan træne i selskab med forælder/værge. Dette kræver at forælder/værge også er medlem og at forælder og barn ankommer sammen til centret. Barnet skal tilmelde sig Motionscenter Teen abonnementet – og forældre skal underskrive forældre-erklæring (se eksempel nedenfor), som omdeles sammen med velkomstbrev. Dette abonnement kan efter barnet fylder 15 konverteres til et almindeligt Motionscenter abonnement, hvor adgangsbrikken åbnes på almindelig vis.